Foredrag om arkitektmosen i Gentofte ved Johannes Hansen

Torsdag den 16. maj kl. 19.45 – 21.15
Hestholm, Sønderlandevej 11 A, 6270 Tønder
Gratis adgang
Tilmelding: 10. maj kl. 12 (info@museumwegner.dk eller 8140 6270)

MOSEN – en arkitektghetto i Gentofte

Efter Første Verdenskrig begynder stadig flere arkitekter og formgivere at bosætte sig rundt om Hundesømosen i Gentofte kommune.
Området får snart tilnavnet ’Arkitektmosen’ og den sidste arkitekt slår sig ned i de smukke omgivelser omkring 1990. I alt bygger omkring 25 arkitekter og formgivere huse til sig selv, hvor det moderne familieliv får nye, banebrydende rammer.
Blandt dem er både kendte og mindre kendte: vennerne Hans J. Wegner og Børge Mogensen og arkitektægtepar som Eva & Nils Koppel samt Karen & Ebbe Clemmensen hører til de mest kendte.
Forfatter og Arkitekt MAA Johannes Hedal Hansen fortæller om Arkitektmosens historie og arkitekternes egne huse, som heldigvis er velbevarede og stadig præger området.
Med fotos og tegninger dokumenteres dette enestående kulturmiljø og den enorme diversitet i beboernes kreative produktion.
Til slut ses på det sociale liv i området: hvordan går det, når så mange kollegaer og konkurrenter bor så tæt sammen.

 

Foto: Ernst van Raaphorst (portræt af Johannes Hansen) & Carsten Lund (detalje på arkitekt Bent Karlbys hus)